Vores forretningsbetingelser
Her kan du læse vores forretningsbetingelser.
Alle opgaver udføres i henhold til Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser (NSAB 2000). Bestemmelserne begrænser vort ansvar for bortkomst, forringelse eller beskadigelse af gods til SDR 8,33 pr. kg og for forsinkelse op til fragtbeløbet, maksimalt SDR 50.000 for hver ordre.
Ved oplagring er speditørens samlede ansvar for skade ved en og samme hændelse begrænset til SDR 500.000 (§ 27). Særlig opmærksomhed henledes på, at krav mod speditøren forældes efter 1 år (§ 30), og at panteretten (§ 14) omfatter såvel aktuelle som tidligere krav.
Krav på fragt m.v. skal honoreres uanset handelsaftalens leveringsbetingelser (§ 10).
Tilbud:
Raterne gælder ikke for temperaturregulerede transporter, farligt gods, samt transport af højt beskattede varer, med mindre det er specifikt anført i tilbuddet. Såfremt tilbud ikke er accepteret inden for 30 dage fra afsendelsesdato, vil det herefter bortfalde. Samtlige rater og priser er eksklusiv moms.
Prisregulering:
Der tages forbehold for udefrakommende omkostninger uden for vores kontrol, herunder i valutakurser, brændstofpriser, afgifter og statsindgreb. Liso Logistics forbeholder sig ret til at viderefakturere disse omkostninger uden forudgående varsel.
Paller:
Paller anses som værende en del af emballagen og dermed også en del af handelsaftalen. Ethvert pallemellemværende er derfor Liso Logistics uvedkommende.
Vareefterkrav:
Vareefterkrav kan tilbydes på visse destinationer, men opkræves udelukkende mod separat skriftlig instruktion.
Panteret:
Liso Logistics har panteret i gods, som er under Liso Logistics’ kontrol, dels for alle på godset hvilende omkostninger – vederlag, lagerleje iberegnet, dels for samtlige Liso Logistics’ øvrige fordringer på afsender.
Bortkommer eller ødelægges godset har Liso Logistics tilsvarende ret over erstatningsbeløb fra forsikringsselskab eller andre. Betales Liso Logistics’ forfaldne fordringer ikke ved forfald, er Liso Logistics berettiget til at sælge så meget af godset, at de samlede fordringer inklusiv omkostninger dækkes.
Reklamationer:
I tilfælde af skade eller manko bedes I omgående advisere Liso Logistics, deres eventuelle forsikringsselskab, samt øvrige implicerede.
Øvrigt:
Såfremt transportkøber standser sine betalinger, kommer under bobehandling eller indleder forhandling om tvangsakkort eller lignende, er Liso Logistics’ samlede tilgodehavender straks forfaldent til betaling.
Enhver afvigelse fra Liso Logistics’ almindelige forretningsbetingelser skal aftales skriftligt.
Kontakt os
Hos Liso Logistics sidder vores kompetente og fleksible medarbejdere altid klar til at opfylde dine behov for rådgivning. Kontakt os endelig, hvis vi skal tage en uddybende snak eller lave en gennemgang af dine nuværende løsninger eller nye behov for transport, lager eller distribution.