Miljø og CO2

Fokus på miljø og CO2-udledning

Når det kommer til at passe på miljøet, så tror vi i Liso Logistics på, at alle kan gøre en forskel – også transportvirksomheder!

Vores branche er som udgangspunkt hverken co2-neutral eller bæredygtig, selv om vi benytter lastbiler, der overholder markedets højeste miljøkrav. Der findes på nuværende tidspunkt ikke bedre alternativer, der kan klare de lange distancer, vi dagligt lægger bag os.

Men vi kan alle sammen gøre noget for at være lidt grønnere. Det er i alles interesse – også vores.

Vejleder i den grønne kørsel

Alle chauffører, der kører for os, blive vejledt i at køre grønt. Det er en del af vores retningslinjer, og det er i vores interesse, ligesom det er i miljøets interesse.

Måden, man kører, betyder nemlig meget for udledningen af CO2. For eksempel kan man reducere brændstofforbruget – og dermed CO2-udledningen – med 6-8 % ved at sænke hastigheden med bare 5 km/t på lande- og motorvej. Faktisk kan en så lille indsats betyde en reducering af brændstof på over 240 liter på en måned for en lastbil. Derfor går vi meget op i chaufførernes kørestil.

Dygtigt disponentarbejde

Vores dygtige disponenter lægger uhyre meget tid og arbejde i at optimere chaufførernes rute.

Det gør de, så vi kan transportere så meget gods som muligt på færrest mulige kilometer, og så traileren læsses i den mest optimale rækkefølge. Det gælder både i forhold til ruteretning, men også så trailerens lademeter udnyttes bedst muligt. Mere gods på færre kilometer betyder mindre dieselforbrug og Co2-udledning.

Og så tager de også hensyn til hasteopgaver eller specifikke ønsker fra kunder, der kan komme i sidste øjeblik inden afgang. Det lyder måske simpelt, men faktisk er det lidt af et puslespil, som vores disponenterne hver dag lægger. Og de gør det med glæde – både for vores kunder og for miljøet.

Du kan også gøre noget for miljøet

Ud over at vælge en transportør, der tænker over at køre grønnest muligt, så kan du også selv gøre noget for miljøet ved at tænke over din egen kørestil. Herunder kan du se eksempler på nogle af de ting, vi vejleder chauffører i, og som du nemt selv kan følge:

  • Sænk farten, så du bruger mindre brændstof
  • Brug fartpilot så meget som muligt, så du holder en konstant fart
  • Minimér opbremsninger ved at forudse trafikken og slippe speederen i god tid
  • Lad bilen rulle fem mod et rødt lyskryds eller sammenfletninger, hvor en opbremsning venter forude
  • Spring gerne et gear eller to over ved igangsætning
  • Undgå tomgang – det er unødvendigt spild af brændstof

Kontakt os og lad os tage en snak om hvad kan vi gøre for dig

Har du brug for en gennemgang af dit transportbehov, din nuværende løsning, rådgivning, tilbud eller andet vi kan hjælpe med? Ring på (+45) 76 70 33 00 eller skriv til mail@lisologistics.dk.

Kontakt os i dag