Risikostyring er en del af at lede en hvilken som helst virksomhed. Og det gør sig også gældende for speditionsbranchen – både helt overordnet som et led af driften, men også helt ned til den enkelte transport. Spedition handler nemlig om meget mere end at få transporteret gods fra A til B. Ofte foregår transporten over lange distancer, og der er mange ting, der potentielt kan gå galt undervejs. Speditørens rolle er derfor ikke udelukkende at arrangere transporten, men i høj grad også risikostyring i form af at identifikation og håndtering af potentielle udfordringer.
Identifikation af mulige udfordringer og planlægning
Den første fase i risikostyring er at udpege de situationer, der potentielt kan påvirke transporten. Det kan omfatte alt lige fra naturkatastrofer som oversvømmelser og jordskælv, menneskeskabte hændelser som strejker og politiske uroligheder, men i høj grad også mindre og mere hverdagsagtige ting som vejarbejde, punkterede dæk, skader eller tyveri. Det er umuligt at tænke sig ud af alle situationer, der kan gå galt, men med forberedelse og god planlægning, kan i hvert fald nogle af de potentielle problemer undgås. For når først risiciene er identificeret, så er det også muligt at vurdere, hvor høj sandsynligheden er, for at de vil finde sted, og dermed tage visse forholdsregler.
Heldigvis er det ikke ofte, at det er nødvendigt at indtænke så store ting som naturkatastrofer som en risiko, men vi har dog for nyligt herhjemme oplevet flere 100-årshændelser med korte mellemrum. Men også mere almindelige vejrfænomener som kraftig regn og sne kan skabe problemer for en transport, så det er derfor ikke uvæsentligt at have et øje på vejrudsigten, når transporten planlægges.
Det er også almindelig kendt, at der i visse områder er en forhøjet risiko for tyveri af gods, men når først dette er identificeret som en potentiel fare på en rute, så kan det indtænkes i ruteplanlægningen.
Håndtering af risici ved forberedelse, overvågning og samarbejde
Som udgangspunkt er der to måder at håndtere de forskellige risici, nemlig ved enten risikooverførsel, som f.eks. køb af forsikring, eller ved risikoreduktion, som i høj grad handler om planlægning – og i nogle tilfælde begge. Skal transporten f.eks. igennem højrisikoområder for tyveri, så kan man nå langt ved at planlægge, at der ikke skal afholdes pauser eller hvil i disse områder, men samtidig sørger en forsikring for at minimere tab, hvis uheldet alligevel skulle være ude.
Men risikostyring er en dynamisk proces, der kræver kontinuerlig overvågning og tilpasning. Forholdene for transporten kan hele tiden ændre sig, og så er der en ny situation, der skal tages stilling til. I den proces spiller teknologi en stadig vigtigere rolle, f.eks. i form af realtidsdata fra trackere, der sikrer, at speditøren hele tiden ved, hvor transporten befinder sig og kan reagere på informationer om potentielle udfordringer på ruten.
Samarbejde og kommunikation er en anden vigtig del af risikostyring i speditionsbranchen. Det er helt afgørende at have gode relationer både til kunderne, myndighederne, vognmændene samt de enkelte chauffører. Det er med til at sikre, at kommunikationen flyder, og at vigtigt information om f.eks. gods, vejforhold eller andet bliver givet videre, så det kan medtænkes i den overordnede planlægning samt effektivt udnyttes i en krisesituation.
Denne holistiske tilgang til risikostyring, der omfatter både identifikation, vurdering, håndtering, overvågning og samarbejde, er med til at sikre en effektiv transport, der får godset sikkert frem. Den gør det nemlig lettere at klare udfordringer – både de forudsete og de uventede – og det er alt i alt med til at opretholde driften og tilfredsstille kundernes behov.
