Vejtransport af stykgods og paller – Sådan fungerer det

Du behøver ikke nødvendigvis at kunne fylde – eller betale for – en hel lastbil for at bestille vejtransport. Det er muligt at fragte dine mindre forsendelser som stykgods eller de lidt større forsendelser med paller. Fælles for begge muligheder er, at du kan dele pladsen med andre kunder. Det betyder til gengæld også, at du kun betaler for den plads, du reelt optager i lastbilen.

Skånsom håndtering af godset

Sender du varer af sted som stykgods med lastbil, vil godset, når det er afhentet, muligvis først nå omkring et lager eller en anden lastbil, før det lander på dets endelige destination. Men det er ikke desto mindre er en forholdsvis hurtig, enkel og skånsom form for fragt uden for mange flytninger og for mange forskellige hænder på godset. Dermed er der også mindre risiko for, at dit gods kommer til skader under transporten.

Ved pallegods foregår levering som oftest fra samme trailer, som godset er læsses i ved afhentning. En af de store fordele ved at fragte gods på paller er, at de er nemme at håndtere med en palleløfter eller en truck, og at de fra start til slut står ret solidt og sikkert. Det kan især være en fordel ved skrøbeligt eller farligt gods. Har du tilstrækkelig mange paller i din forsendelse, kan de også fragtes som hellast, hvor traileren udelukkende indeholder dine varer. På den måde er du sikker på en hurtig dør-til-dør-levering, hvor godset fragtes direkte fra afhentningssted til leveringssted – uden unødvendige stop og omlæsninger.

Økonomisk og miljøvenlig transportform

Ved at være flere kunder om at dele udgifterne til en transport, bliver transporten naturligvis billigere, og dertil kommer, at det sparer på både kilometerne, brændstoffet og Co2-udledningen at kunne fragte så meget som muligt med samme transport. Så alt i alt medvirker det til en mere økonomisk og miljøvenlig transport. Til gengæld vil dit gods være med rundt ved flere afhentninger og leveringer undervejs på ruten, og derfor tager denne form for transport også længere tid – om end ruten er nøje planlagt til at læsse og losse så meget som muligt med færrest mulige kilometer og så direkte mod en slutdestination som muligt.

Felt