Blog

Helt kort fortalt er olietillægget en variabel, der bliver lagt på prisen for din transportydelse. Olietillægget reguleres én gang om måneden i forhold til listepriser og tillægges din fragtpris på basis af en formel, som hver speditør laver til sin egen virksomhed. Der findes ikke en fast formel, som alle speditører bruger, da det fra statens side er bestemt, at alle skal prissætte sin egen sats.

Hvorfor er der ikke en fast oliepris lagt ind i tilbuddet?

Oliepriserne kan variere med ret store udsving til følge, og diesel er en post, som fylder meget i regnskabet, når du f.eks. bestiller vejtransport. Faktisk udgør diesel helt op til 40-45% af den samlede pris, og det er ikke en faktor, som den enkelte speditør selv har indflydelse på. Det er udefrakommende faktorer, der bestemmer prisen på diesel, og dertil kommer også, at der kan være stor forskel på, om du f.eks. tanker i Danmark eller i udlandet, hvor meget den lastede lastbil vejer (og dermed hvor meget brændstof den bruger), og hvor langt den kører på literen. Derfor varierer udgiften til diesel for vognmanden fra tur til tur.

Olietillægget for en given måned fastsættes på baggrund af historik, da det naturligvis ikke er muligt at forudse listepriserne for den næste måned frem, og det ellers ville være umuligt at give et tilbud på en transport forud for ydelsen.

Alle ovenstående faktorer gør, at der ikke kan sættes en fast pris for olie, men den derimod nødvendigvis må variere fra måned til måned. Til gengæld kan du så også være sikker på, at når listepriserne falder, så falder olietillægget på din ydelse også. Du kan altid finde de aktuelle procentsatser for olietillægget – både nationale og internationale – på vores hjemmeside, hvis du gerne vil kende satsen for den aktuelle måned.

Den digitale udvikling brager derudaf i samfundet – også i transportbranchen. På ganske få år er vi gået fra en branche, hvor alt lige fra chaufførinstruktioner til fragtbreve, kvitteringer, ja selv rutebeskrivelser foregik på papir. Papir, som skulle håndteres og medbringes hele på transporten og tilbage igen til kontoret. I dag fremsendes instruktionerne til en app på chaufførernes smartphone, hvorfra kvitterede fragtbreve også sendes retur, og rutevejledninger vises direkte på lastbilens infoskærm. Helt igennem effektivt og gnidningsfrit – eller er det?

Alt samlet i IT-systemer

Administration og dokumentation af transport er uden tvivl i mange tilfælde blevet lettere. Hvor man tidligere sammensatte fysiske lister over tilgængelige biler og udregnede ruter og kilometer på papir (som efterfølgende skulle rettes med slettelak og kuglepen ved ændringer), foregår alt i dag i et computersystem, hvor det er forholdsvis enkelt at flytte rundt på biler, trailere og gods. Selve disponeringen er stadig et puslespil, der skal sættes sammen og gå op, men brikkerne er i dag lettere at flytte rundt på, og dermed er det også blevet lettere at sammensætte de mest optimale ruter og minimere antallet af kørte kilometer samt brændstofforbruget.

Systemet er samtidig en pålidelig kilde til dokumentation, der viser, hvem der har oprettet og planlagt en tur, hvem der har lavet ændringer, hvor langt chaufføren er på ruten, hvilket gods der er læsset/losset hvornår, billeder af kvitterede fragtbreve osv. En fordel for disponenterne i deres daglige arbejde og en fordel for kunderne, der kan holdes opdaterede på leveringer i realtid og få hurtig og let adgang til dokumentation og nem booking.

I det hele taget gør den digitale udvikling, at det er muligt at spore og dokumentere stort set alt. Det er med til at rydde tvivl af vejen og mindske risikoen for fejl. Chaufførerne behøver ikke længere dagligt at møde fysisk op på kontoret for instruktioner eller aflevering af underskrevne fragtbreve. Det foregår digitalt og med øjeblikkelig virkning.

Mere effektiv og fleksibel transport

Med muligheden for at give chaufførerne prompte besked om nye ture, ruter, opdateringer osv., følger også en større fleksibilitet i forhold til f.eks. ændrede ruter. Opstår der et problem på en chaufførs rute, er det muligt fra centralt hold at lave omrokeringer i last og biler, så problemer løses, når de opstår. Det giver en langt større fleksibilitet over for kunderne og større succesrate i forhold til levering. Alt i alt dermed også større effektivitet.

Er en godssending f.eks. forsinket kunne det tidligere ødelægge hele logistikken for en lastbils dag, da en skredet tidsplan betød forsinket levering, en misset færge eller lignende. Med nutidens IT-systemer er det lettere at lave den slags omrokeringer, der tillader, at én bil springer en forsinket godssending over, som i stedet bliver samlet op af en anden bil. Smart og effektivt, men det stiller også krav.

I takt med at det er blevet lettere at registrere og dokumentere informationer om godstransporter, er kravene til branchen og til chaufførerne også vokset. Gamle, fysiske køreskiver af papir er blevet skiftet ud med digitale systemer, der sender data om chaufførens køretider, pauser, brændstofforbrug, hastighed og lignende – med en samtidighed forventning om aktiv stillingtagen og ageren i henhold til disse data f.eks. i forhold til en grønnere kørestil – og betjening af diverse apps med f.eks. registrering af ankomst og færdigmelding i realtid, betjening af tachograf og andet teknisk udstyr osv. er blevet en del af chaufførernes hverdag og kræver en vis omstilling og teknisk forståelse.

Spørger du en gammel rotte i transportfaget, vil du muligvis få svaret, at nogle ting var enklere ”i gamle dage”, hvor teknologien ikke gav de samme muligheder, men dermed heller ikke de samme krav. Det er i dag ikke længere nok for en chauffør at være dygtig til at manøvrere en tungtlastet lastbil gennem tætbefærdede gader og på lange distancer i al slags vejr, men det er også en forudsætning at kunne sætte sig ind i betjeningen af diverse systemer. Og selv om det er en udvikling, som vi i højere og højere grad får ind med modermælken, kræver det alligevel meget andet og mere end et stort kørekort at være chauffør i dag. Digitaliseringen af transportbranchen er i fuld fart – med alt det gode det medfører, men ikke uden bump på vejen.

Du behøver ikke nødvendigvis at kunne fylde – eller betale for – en hel lastbil for at bestille vejtransport. Det er muligt at fragte dine mindre forsendelser som stykgods eller de lidt større forsendelser med paller. Fælles for begge muligheder er, at du kan dele pladsen med andre kunder. Det betyder til gengæld også, at du kun betaler for den plads, du reelt optager i lastbilen.

Skånsom håndtering af godset

Sender du varer af sted som stykgods med lastbil, vil godset, når det er afhentet, muligvis først nå omkring et lager eller en anden lastbil, før det lander på dets endelige destination. Men det er ikke desto mindre er en forholdsvis hurtig, enkel og skånsom form for fragt uden for mange flytninger og for mange forskellige hænder på godset. Dermed er der også mindre risiko for, at dit gods kommer til skader under transporten.

Ved pallegods foregår levering som oftest fra samme trailer, som godset er læsses i ved afhentning. En af de store fordele ved at fragte gods på paller er, at de er nemme at håndtere med en palleløfter eller en truck, og at de fra start til slut står ret solidt og sikkert. Det kan især være en fordel ved skrøbeligt eller farligt gods. Har du tilstrækkelig mange paller i din forsendelse, kan de også fragtes som hellast, hvor traileren udelukkende indeholder dine varer. På den måde er du sikker på en hurtig dør-til-dør-levering, hvor godset fragtes direkte fra afhentningssted til leveringssted – uden unødvendige stop og omlæsninger.

Økonomisk og miljøvenlig transportform

Ved at være flere kunder om at dele udgifterne til en transport, bliver transporten naturligvis billigere, og dertil kommer, at det sparer på både kilometerne, brændstoffet og Co2-udledningen at kunne fragte så meget som muligt med samme transport. Så alt i alt medvirker det til en mere økonomisk og miljøvenlig transport. Til gengæld vil dit gods være med rundt ved flere afhentninger og leveringer undervejs på ruten, og derfor tager denne form for transport også længere tid – om end ruten er nøje planlagt til at læsse og losse så meget som muligt med færrest mulige kilometer og så direkte mod en slutdestination som muligt.

Farligt gods er per definition gods, der indeholder varer, som kan være til fare for os, vores omgivelser eller miljøet. Derfor er det vigtigt, at den type gods håndteres og fragtes efter nogle særlige, fastsatte regler – både nationale og internationalt.

Når du skal have fragtet farligt gods, kan du langt hen ad vejen læne dig op ad din speditørs store viden og erfaring på området, men juridisk set er du selv ansvarlig for, at dit farlige gods håndteres og dokumenteres korrekt efter gældende regler. Derfor er det en god idé at sætte dig ind i området.

Hvad er farligt gods?

Farligt gods kan dække over både farlige stoffer, gasser, væsker eller andet materiale med egenskaber, der kan være til fare for os selv, vores omgivelser eller miljøet. Eksempler kan være kvælstof, fyrværkeri, tændvæske, lithiumbatterier og meget andet.

FN har lavet et klassificeringssystem, hvor farligt gods inddeles i 13 forskellige fareklasser (kilde: Beredskabsstyrelsen):

Klasse 1:            Eksplosive stoffer og genstande

Klasse 2:            Gasser

Klasse 3:            Brandfarlige væsker

Klasse 4.1:        Brandfarlige, faste stoffer, selvnedbrydende stoffer, polymeriserende stoffer og faste, desensibiliserede eksplosivstoffer

Klasse 4.2:        Selvantændelige stoffer

Klasse 4.3:        Stoffer som udvikler brandfarlige gasser ved kontakt med vand

Klasse 5.1:        Oxiderende stoffer

Klasse 5.2:        Organiske peroxider

Klasse 6.1:        Giftige stoffer

Klasse 6.2:        Smittefarlige stoffer

Klasse 7:            Radioaktive stoffer

Klasse 8:            Ætsende stoffer

Klasse 9:            Forskellige farlige stoffer og genstande

Ved transporten skal godset være korrekt klassificeret og emballeret i forhold til sin fareklasse samt være korrekt mærket derefter. Derfor er det nødvendigt, at du ved hvilken fareklasse, dit gods hører under, og hvordan kravene til emballering, mærkning og transport er for denne specifikke klasse. Kravene afhænger af transporttypen, da reglerne for transport af farligt gods er inddelt efter, om transporten foregår via vej, sø, luft eller bane. Det betyder også, at hvis dit farlige gods skal fragtes med flere forskellige former for transport, f.eks. først med lastbil frem til en havn, derfra videre med skib til en anden havn og til sidst igen med lastbil fra havn til endelig destination, så skal du sikre dig, at dit gods overholder de gældende regler for alle fragttyper under transporten.

Der kræver uddannelse at håndtere farligt gods

Skal du have dit farligt gods transporteret via vej, er det primært ADR-konventionen og bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods, der fastlægger kravene for transporten. Nogle af disse regler består f.eks. i, at chaufføren skal have et gyldigt ADR-bevis, køretøjet skal være godkendt til ADR-kørsel og markeret med orange skilt; der skal medbringes diverse sikkerhedsudstyr som f.eks. brandslukkere, øjenskyllevæske og lignende; emballagen skal forblive lukket under hele transporten og så videre.

Dette er som udgangspunkt områder, som speditøren skal sørge for, er i orden, men ansatte hos afsender, som f.eks. pakker og forbereder godset til transport eller på anden måde håndterer godset, skal også have gennemført en passende uddannelse.

Forhør dig hos din speditør, hvis du er i tvivl

Handler du med eller producerer du varer, der kategoriseres som farligt gods, så er du uden tvivl allerede bekendt med hvilke regler, der gælder i den forbindelse på din egen arbejdsplads, men måske er du usikker på, hvad der gælder for en given transport – eller hvor meget dokumentation og lignende det påhviler dig at sørge for. Tag i så fald gerne en snak med speditøren – denne har stor erfaring og viden og kan hjælpe dig med at få styr på alt inden transporten, så der ikke opstår problemer eller forsinkelser undervejs.

Handler du internationalt og skal have varer ind i Danmark fra lande, der ikke er medlem af EU, skal der betales told af både varerne og af transporten (dog kun af den del af transporten, der foregår uden for EU). Det gælder for både privatpersoner og for virksomheder. Er der ikke betalt told, kan du risikere, at dine varer bliver tilbageholdt ved grænsen af SKAT.

Handler du inden for EU’s grænser, er du dækket af EU’s toldunion og skal derfor ikke betale told.

Hvad koster tolden?

Det er der ikke et entydigt svar på. Tolden varierer nemlig alt efter hvilken type varer, du importerer. Alle varer har deres egne varekoder, der afgør hvilken toldsats, tolden beregnes efter. Er du i tvivl om varekoderne, kan du finde dem inde på SKAT’s hjemmeside.

SKAT har også en toldberegner, hvor du finde toldsatsen for den enkelte varetype. Derudfra kan du få en indikation af den toldafgift, du skal betale for varerne. Dertil kommer dog told af den del af transporten, der er sket uden for EU. Det er ikke nødvendigvis et helt simpelt regnestykke, og slet ikke, hvis din godssending indeholder varer med forskellige varekoder, men er du i tvivl om noget, kan du med fordel spørge din speditør.

Din virksomhed registreres hos Erhvervsstyrelsen

Før du kan begynde at importere varer fra lande uden for EU, skal din virksomhed registreres hos Erhvervsstyrelsen. Det samme gælder, hvis du skal eksportere til lande uden for EU. Registreringen som henholdsvis importør eller eksportør er relativ simpel og foregår på virk.dk. Ved registreringen får du automatisk tildelt et EORI-nummer, som registreres i et fælles EU-register over virksomheder, der importerer eller eksporterer fra/til lande uden for EU’s grænser.

Lad din speditør klare tolddokumenterne

Når du har en speditør til at klare transporten af dine varer, vil han også typisk stå for behandlingen af tolddokumenterne. Speditøren ved, hvad der kræves og skal gøres i forhold til de enkelte lande – alle lande har i praksis deres egne toldregler – og det letter jo unægtelig arbejdet for dig. Særligt hvis du er ny i import-/eksportbranchen kan det være rart at kunne læne sig op ad en erfaren specialist. Hvis du selv er en gammel hund i ”gamet”, ved du måske allerede det meste, der er at vide, men ind imellem kan man jo komme i tvivl, og så er det jo rart at have nogen at spare med.

Stik imod hvad mange forventer, så dækker speditøren ikke nødvendigvis dine varer fuldt ud, hvis de bliver beskadiget eller forsvinder under transporten. Derfor kan det være en rigtigt god idé at tegne en transportforsikring. Og når vi siger ”kan være”, så er det, fordi der er flere faktorer, der afgør, om det kan svare sig for dig.

Speditørens ansvarsbegrænsning

De helt store spørgsmål i forbindelse med vurderingen af dit behov for en transportforsikring er, hvor meget er dit gods værd, og hvor meget vejer det? Speditøren har nemlig en ansvarsbegrænsning, der dækker dit gods ud fra en sats per kilo. Satsen varierer alt efter transporttypen, og godset kan kun dækkes op til et vis beløb, lige som du aldrig vil kunne få mere, end du selv har betalt.

Det regelsæt gælder for alle speditører – i Danmark og i udlandet. Og det er med til at holde omkostninger på transport nede. Skulle speditøren kunne afkræves den fulde sum svarende til godsets totale værdi, ville det i nogle tilfælde være svimlende summer, og det ville dermed også betyde, at transportudgifterne unægtelig ville være nødt til at stige. Det er dermed også en god ting, at reglerne er, som de er.

Tryg med forsikring

Det betyder, at når godsets værdi i nogen grad overstiger speditørens ansvarsbegrænsning sammenlagt med forsikringens selvrisiko – for en forsikring har altid en selvrisiko – så skal du begynde at overveje en transportforsikring. Men så kan du til gengæld også føle dig tryg, for med en forsikring kan du få helt op imod godsets totale værdi udbetalt, hvis uheldet skulle være ude.

Har du mange godstransporter, kan du tegne en generel aftale om forsikring, men det er også muligt at tegne en forsikring på den enkelte forsendelse. Det er helt afhængigt af hvad, der giver bedste mening i din situation.

Hvordan, du vælger at tegne forsikringen, er op til dig. Du kan enten lade speditøren tegne en forsikring på dine vegne, eller du kan selv tegne en forsikring ved et forsikringsselskab. Sidstnævnte løsning er nok mest brugt i forbindelse med tegning af en generel transportforsikring, der dækker alt gods, du får transporteret.

Tag speditøren med på råd

Er du i tvivl om, hvornår det ene og det andet giver mening, så koster det jo heldigvis ikke noget at spørge din speditør til råds. Transportfirmaerne sidder inde med en kæmpe viden om lige præcis dette emne, og det kan du lige så godt udnytte, hvis du selv er lidt usikker. Spørg eventuelt, når du booker transporten, om det kan anbefales at tegne en forsikring også, eller forhør dig på forhånd, hvis du vil være sikker.

Det er ikke sikkert, at du kan få dækket hele dit gods, hvis der sker noget under transporten. Med mindre du har en transportforsikring. For selv om du måske tænker, at det er en selvfølge, at speditøren skal erstatte en godssending, hvis den forsvinder eller beskadiges, mens den er i hans varetægt. Men det er faktisk ikke helt sådan, at det hænger sammen. Speditøren har nemlig kun et begrænset ansvar for godset under transporten, hvilket betyder, at han kun er forpligtet til delvist at erstatte godsets værdi ved bortkomst, forringelse eller beskadigelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, når du bestiller transport af dit gods.

Takst per kilo

Rent praktisk er speditøren forpligtet til at betale en takst per kilo, det berørte gods vejer. Taksten opgøres i det, der hedder SDR (Special Drawing Rights), som er en slags teoretisk valuta, der kan omregnes til en hvilken som helst landevaluta. Speditørens ansvarspligtige erstatning kan udregnes ved at gange fastlagte SDR med kilo godssending – dog med en øvre grænse, som for spedition ligger på 50.000 SDR.

I skrivende stund ser taksterne for krav på forskellige fragttyper ud som herunder:

Vejstransport:                             8,33 SDR pr. kilo
Søfragt:                                         2,00 SDR pr. kilo
Luftfragt:                                      17,00 SDR pr. kilo
Banetransport:                            16,67 SDR pr. kilo

Kursen på SDR kan variere på samme måde som kursen på en hvilken som helst anden valuta, så den reelle sum varierer dermed også.

Sørg for at få skaden anmeldt

Modtager du gods, der er beskadiget – synligt udefra eller ej – er det vigtigt, at du ikke venter for længe med at gøre krav. Faktisk bør synlige skader noteres på fragtbrevet allerede ved leveringen. Men derudover skal du også give skriftlig besked til speditøren. Og vent ikke for længe – der er nemlig forholdsvis korte frister for, hvor længe dette er muligt, så det er en god idé at reagere hurtigt.

Anmeldelser om skader skal altid meddeles på skrift – også for din egen skyld. På den måde undgår både du og speditøren, at der senere opstår tvivlsspørgsmål om, hvad der er sagt, anmeldt, aftalt osv. Medsend også altid billeder af skaden. De er din dokumentation – og så til senere brug – og samtidig kan de hjælpe speditøren med at vurdere skadens omfang.

Overvej at tegne forsikring

Vil du være sikker på at få dit gods erstattet, hvis uheldet skulle være ude, så kan det være en god idé at tegne en transportforsikring. Med en forsikring vil du nemlig kunne få helt op til godset fulde værdi udbetalt. Det giver især rigtig god mening, hvis godset har en høj værdi i forhold til dets vægt. I andre tilfælde med gods uden nogen sønderlig høj værdi, er det ikke nødvendigvis en fordel med en forsikring. Som med alle andre typer af forsikringer er der altid en selvrisiko, og den vil derfor i nogle tilfælde ikke give dig nogen værdi. Det er en overvejelse, du bør gøre fra sending til sending.

Når du skal have fragtet gods fra et sted til et andet, kan det ske enten via vej, bane, sø eller luft. Hvilken transport, der egner sig bedst til lige din type gods afhænger af forskellige faktorer. I nogle tilfælde giver det sig selv. Skal du f.eks. fragte oversøisk, så udelukker det af gode grunde lastbil- og godsvognstransport og efterlader dig med valget mellem skib eller fly.

Men der er også andre ting, der spiller ind. Det kan f.eks. være pris, tid og godsets størrelse eller mængde. Ofte vil du opleve, at tid og pris hænger tæt sammen. De billigste former for transport er typisk også dem, der tager længst tid, f.eks. tog over for lastbil eller skib over for fly. Derfor vil du ofte være nødt til at gøre op med dig selv, hvad der vejer tungest i forhold til dit behov – prisen eller tiden.

Transport på land

Skal dit gods fragtes inden for Europas grænser, er de mest almindelige transportløsninger enten vejtransport med lastbil eller banetransport med tog. Toget vil som udgangspunkt være den billigste løsning over lange distancer og den løsning, der giver mulighed for de største mængder gods. En godsvogn kan som udgangspunkt indeholde hen imod 1/3 ekstra m3 gods i forhold til lastbilens trailer, og der kan være mange vogne med samme godstog.

Til gengæld er lastbilen hurtigere og mere fleksibel, da den ikke som toget er afhængig af andre vogne med andre destinationer. Og så kan den som den eneste transportform levere direkte fra dør til dør. Ved større leverancer kan du vælge at booke hele lastbilen som en hellast – også kaldet full-load – så lastbilen udelukkende kører med dine varer. Alternativt kan du vælge at fragte dine varer som stykgods, hvor du kun booker den plads i traileren, som dine varer fylder. Resten af traileren bliver så fyldt op med andre kunders varer, og I deler dermed transportudgiften. En tilsvarende mulighed har du også med andre
transportformer.

Oversøisk transport

Over de lange distancer hen over vand som ved eksport til Kina eller USA, kan du som nævnt vælge mellem søfragt eller luftfragt. Transport med skib er klart den langsommeste transportform, og den er også temmelig ufleksibel. Til gengæld er fragt med skib billigere end med fly, og det har de fordele, at det giver mulighed for at fragte meget tunge elementer og meget store mængder. Det betyder også, at det ikke fylder så meget i C02-regnskabet som luftfragt.

Den dyrere transport med fly kan dog være at foretrække på de lange distancer. Det går væsentligt hurtigere, og det kan især være en stor fordel, når godset består af enten meget eksklusive og dyre varer, hvor ejeren har mange penge bundet i godset, eller når det handler om gods med en relativ kort levetid.

Overvej dine muligheder

Der er helt sikkert en transportform, der giver mere mening for dig end andre, så overvej dine muligheder grundigt. I nogle tilfælde kan det være en fordel at kombinere flere typer af transport som f.eks. med skib fra Asien til en havn i Europa og dernæst videre med lastbil til godsets endelige destination. Det er ikke nødvendigvis let at gennemskue, hvad der giver mest mening, men du er velkommen til at spørge. Vi kommer gerne med anbefalinger, råd og vejledning.